Præstens Blog

Livet skal leves: Med mærkedage

Mærkedage, er de dage hvor livet mærkes på en ganske særlig måde. Både de smukke, de svære og tunge, dem fyldt af sorg og savn, og dem der bare er helt igennem fantastiske... Hen over sommeren har jeg en hel håndfuld af alle slags mærkedage. Fra den grusomme sorg, til den største forelskelse. Mærkedage som virkelig sætter det levede liv på spidsen!!!! 

Det har fået mig til at reflektere lidt over hvad der gør det levede liv underfuldt at leve, og hvordan troen og vores Gudsforhold, midt i det hektiske hverdagsliv, kan tale lige ind i smerten og jublen. Og samtidig også fået mig til at fundere over, hvordan et liv, uden mærkedage, ville kunne udholdes at leve. Altså et liv uden hverken smerten eller lykken?

Jeg vil understrege med det samme, at der gennem livet kommer kriser og chok, som gør SÅ ondt, at det kan ødelægge os helt igennem, og forandre vores syn på liv og tro så markant, at det føles som livet er slukket bag øjnene på os. Den slags kriser, som er mere ødelæggende end styrkende, er noget vi alle møder, men afgjort kunne være foruden. Dér har vi om nogen, brug for det stærke netværk, for at komme nogenlunde helskindet igennem. Ellers kan det være virkelig vanskeligt at finde fodfæste på ny.   

Men et liv levet uden mærkedage, på både godt og ondt, er heller ikke et liv jeg ville ønske mig. For livet uden sorg og savn, er et liv uden kærlighed… Ville jeg gerne være det tunge savn foruden. Ja-da!! For bag det tunge afsavn, ligger tabet af et menneske, som virkelig har betydet noget særligt, som har haft en stor og vigtig plads i livet, og nu udgør et stort og gabende hul, lige midt i mig. Men tænk, om man ikke havde haft den kærlighed i livet. Hvis man ikke havde haft dette særlige menneske at vandre med, en del af livet?

 

Vi blev skabt i Guds billede. Med alle de følelser vores sjæl og legeme rummer. Det er utrolig vigtigt at huske. I Guds eget billede er vi skabt, med alt hvad det indebærer. Det er faktisk meningen, vi skal være i stand til at føle kærlighed, sorg, glæde, forelskelse, vrede og tosseri. Gud skabte os og så, at det var godt, at vi blev i stand til at relatere til vores omgivelser gennem vores følelser. Gud ønskede, at vi skulle forstå bare en brøkdel af, hvad hans kærlighed til os er, ved at gøre det muligt for os at elske. At elske, græde og råbe! Gud ønskede, at vi skulle kunne føle, for Gud føler selv!

Midt i vores hverdag, er det vigtigt at have med sig, at hvis livet med Gud skal give oprigtig mening, i valget at tro og vandre med Gud, så er der plads til alle følelserne. Også dem der kan drille og komme på tværs af tro og verdensbillede. De følelser som rummer tomhed, tvivl, trods og skuffelser, over den gudskærlighed som ikke altid kan mærkes, i de perioder hvor livet netop er aller sværest. Og man ligefrem går med følelsen om en fraværende og tavs Gud. Der hvor tavsheden gør lammende ondt.

Når vi netop er skabt i Guds billede, med rum til alle følelserne, så er det vigtig ikke at pakke disse følelser langt væk. Det er rigtigt, at vi tror på Gud og ikke på vores egne følelser. Det er også rigtigt vi vores følelser nogen gange kan løbe af med os. Men vi skal ikke tro, at det løser problemerne, hvis vi fortrænger vores følelser.

 

Da Gud blev menneske, blev han sandt menneske. Det betød, at han også forholdt sig følelsesmæssigt til sine omgivelser. Jesus var ikke et overmenneske, en super-præst. Tænk på Lazarus, der døde. Selvom Jesus vidste, at han kunne og skulle vække sin ven op fra de døde, ja, så græd han. Gud græd. Det var ikke et tegn på svaghed fra Jesu side; det var et tegn på, at han var et menneske, og han var ked af det.

Eller hvad med Getsemane have, kort før Jesus skulle pågribes for at lide og dø. Der, i haven, sad ikke en kold og kynisk beregnende supergud, men et lidende menneske i dødsangst. Jesus, som både blev, vred, såret og skuffet, holdt lige så meget af at tage til fester, deltage i religiøse højtider og dele liv og mad med de mennesker han mødte på sin vandring og vej, i høj grad et menneske, som forstod, at hans følelser var en del af den, han var. Jesus var et sandt menneske, fordi han lod sine følelser få plads i sit liv.

 

Når vi så alligevel falder over tekster i Det ny testamente, hvor Jesus taler om splid i familier, og taler om sin sande familie, som værende disciplene mere end hans biologiske familie. Så har det ikke noget med en kold og kynisk Jesus af gøre. Vi skal læse dette, som værende en hjælp til at give Gud tak for det som der skal takkes for i alle livets aspekter. En tak for smerten, for lykken og for alt det midt i mellem. Og en hjælp til at vælge dét til i livet, som gør én godt, og dét fra, som gør mindre godt. En påmindelse om, at det er vigtigt at vi engang i mellem stopper op og mærker efter, hvad jeg måske har misset at prioritere. For en dag er øjeblikket måske passeret. 

Alt dette hjælper mig til at forstå hvordan jeg er skabt af en elskende, følsom, stærk Gud. Som er med hver dag, lige der hvor livet mærkes aller mest. Hvis jeg giver ham lov og plads og tak. Alt dette hjælper mig på de dage, hvor livet smerter så kolossalt, at bønnen i mit hjerte er tavst, og jeg må overlade bønnen helt og holdent til Gud og dem omkring mig. Alt dette gør, at livet bliver værd at leve. Lige midt i hverdagen.

 Så lad os tage livstag med livet, og alle de farverige følelser der følger med. Leve livet fuldt ud, på alle mærkedagene. Både de tunge, de smukke og de mirakuløse. 


Tak gode Gud for denne dag, for i går, for i morgen. For livet, med alle de mærkedage livet må bringe mig. Store som små!

 

Bøn: (Fra Gudstjeneste fra kanten).

Gud, Skaber og Elsker,

du ser alt, du har skabt,

alt hvad du har skabt er godt.

Din godhed er kernen i vores liv,

nu rækker vi ud mod dig.

 

Jesus, Forløser og Befrier.

Du kom for at dele det brudte med os

i verden og i vore liv.

Og gennem din kærlighed,

at det brudte bliver forvandlet for altid

gennem kors og åben grav.

 

Helligånd, vor Opretholder.

Din pinseflamme

brænder stadig iblandt os og i os.

Bring til live

tro og tiltro og heling.

Amen!

 

Info

Denne hjemmeside er helt ny, så der kan stadig være fejl på siden, men vi arbejder på at få dem fjernet hurtigst muligt.

©2017 Lyngby Baptistkirke. Alle rettigheder forbeholdes.