Præstens Blog

Uddrag fra prædiken, 2.pinsedag på Frilandsmuseet

Gang på gang, glemmer vi, midt i al virakken, at det hårde arbejde, hverdagen, først for alvor begynder dagen derpå. Det er ikke gjort med et JA i kirken, eller en underskrift på kontrakten. Nej, når dagen derpå gryr, så begynder arbejdet først rigtigt… Og sådan var det også for disciplene i dagene efter pinsen. Nu skulle der kød på og brød til. Nu skulle de i gang med arbejdet. Nu skulle der bygges kirke og spredes de gode nyheder. Den første menighed var stiftet. Ånd blev til kød.

Her til andendagsgildet, 2. pinsedag, er det blevet hverdag, og menigheden skal for alvor i gang med arbejdet. Ånd blev til kød.

Men sådan var det jo faktisk: Det fortælles om de første kristne, at de holdt fast ved holdt fast ved en lavpraktisk og meget konkret kristendom. 

 

  • Hjemme brød de brødet og de spiste sammen.  Ap.G. kap.2 v.46.
  • De holdt fast ved apostlenes lære
  • De mødtes regelmæssigt.
  • ved brødets brydelse,
  • og ved bønnerne
  • der skete mange undere og tegn ved apostlene og de tog sig af de syge.
  • Alle de troende var sammen, og de var fælles om alt
  • De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov
  • De kom til enighed i templet hver dag
  • jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest.

 

Ja, det var dagen der på, og ja, andendagsgildet var begyndt. Men sikke et gilde… Den spæde kristendom, med Helligånden som talsmand, blev til kød og blod. Blev dejlig lavpraktisk og konkret… Nu kunne de smøge ærmerne op, og gå i gang med arbejdet.

  1. pinsedag er måske sådan en dejlig konkret og lavpraktisk dag, næsten som englenes spørgsmål til disciplene, i begyndelsen af Apostlenes Gerninger, da de stod og kiggede opad, efter at Jesus var forsvundet: Hvorfor står I og ser op mod himlen…? Ap.G. kap.1 vers 11. 

 

Det er som om englene mente: Kom lige ned på jorden igen, det er her, I lever, det er her, Gud har brug for jer. Himlen må vente, jorden kalder. Tag lige og spis brød til. 

Vi bliver mindet om, at ånden har kød og krop– og vil tage bolig i det kristne fællesskab. Hvor to og tre er forsamlet…da vil han være iblandt os….  Ånden er kommet for at knytte det himmelske sammen med det jordiske – for at vi skal mærke Guds nærhed, og blive fyldt af begejstring og tro og kærlighed. Ikke så vi mister jordforbindelsen, men får styrke til at leve troens liv. Med alt det, som Jesus har lært os som den solide bagage. Det daglige levebrød fra kirken. 

Det er så dejligt og jordnært at læse beretninger om de første menigheder, om kirkefædrene og urkirken… De levede en utrolig jordnær form for kristendom, hvor de for alvor satte kød på, dét at være kristen. Skulle man døbes, skulle man først iklæde sig aske i fastedagene, inden man nøgen kunne gå renset ned i dåbens vand påske søndag. På Kr. himmelfartsdag hejsede man en kristusfigur op gennem kirkens loft, og dryssede røde blomsterblade ned fra loftet pinse søndag.

Menighederne skulle tage ansvar for hinanden. Dele kød og brød. Løse interne brud og konflikter. Hjælpe de fattigste i menigheden, og tage sandaler på, og trave ud og sprede de gode nyheder til hele Europa…   Tage del i samfundet og på den lavpraktiske måde, prøve at gøre verden til et bedre sted!!

Ånd blev kød!!

 

Det er i dag dagen der på. En gave fra den store fødselsdag i går. Kirkens fødselsdag. Ånden, som sprængte alle rammer, og som i dag er blevet til kød og blod… I dag begynder arbejdet…

Der er så meget der adskiller og sprænger os fra hinanden. I pinsen fejrer vi at ånd er det kød som forener os og viser at vi har mere til fælles end det, der adskiller os som mennesker, som lande og som troende. Pinse er enhed i mangfoldighed - for kærlighed er for alle!

 

Pinse er der hvor vi bliver mindet om de første menigheder, og deres liv og leven. Mindet om at turde gøre min tro til andet og mere end en tro som lever i min sjæl, ånd og tanke. En privat tanke-tro. Pinse er muligheden for at gøre min tro til en tro i kød og blod. En tro, som ikke er min privat sag, men en sag for dem jeg møder på min vej, og det skaberværk jeg er skabt til at forvalte. En tro i kød og blod, en tro med åbent ansvar for mig selv og dem omkring mig. En tro som jeg ønsker og håber at give videre til min datter og hendes generation, og dem der følger efter. En tro hvor ånden bliver til kød og tager bolig i hver enkelt. Sådan at verden rent faktisk kunne gøres til et bedre sted.

 
I dag holder vi andendagsgilde. Vi spiser kød og brød. Ad overskuddet og overfloden fra i går. For der er rigeligt til alle. Med den ånd som er givet os. Selvom vi, os der er her tilstede i dag, ikke selv var tilstede pinsemorgen i Jerusalem, så kan vi i dag til andendagsgildet, modtage i overflod, af hvad der blev givet pinsemorgen. 

Der er evigt liv i den ånd, som nu er blevet til kød. Der er tilgivelse og nåde i den ånd, som nu er blevet til kød. Der er nyt liv til hver enkelt af os brudte og knuste mennesker, i den ånd som nu er blevet til kød.

Ånd til kød!!

 

Velbekomme -  og Glædelig Pinse   Amen

Nyheder

1. November 2018

Info

Denne hjemmeside er helt ny, så der kan stadig være fejl på siden, men vi arbejder på at få dem fjernet hurtigst muligt.

©2018 Lyngby Baptistkirke. Alle rettigheder forbeholdes.