top of page
Vin og jazz - fb2.jpg

Vin og Jazz

NB!!!

Opdatering pr. 18. februar

Der er ikke flere billetter tilbage til Vinsmagningen kl. 18-19.30.

Billetter til koncerten kl. 19.45 kan stadig bestilles på MobilePay eller købes i døren på aftenen.

​

​

Fredag den 23.februar kl.18:00-21:15

Kombinationen af vin & jazz er der mange af os der holder af, men det er ikke ofte, at den kombination kan opnås i en kirke.
Det kan den nu, da vi i Lyngby Baptistkirke fletter to af Guds gode gaver sammen til en helhedsoplevelse.


Vinsmagning
Kl.18:00-19:30 er der vinsmagning i krypten med Steffen Hedegaard fra Vin med Hjerte, der som motto har ”Vi laver vin til vand”. Hver gang, der sælges en af de gode sydafrikanske vine, så går en del af prisen til at bygge vandbrønde i Zambia. Hver gang I drikker af vinen, så er I altså med til at sikre rent drikkevand til mennesker i Zambia – den tanke giver muligvis vinen en ekstra god smag. Vinene er produceret på vingårde af vinbønder, der fremstiller vine, hvor der tages hensyn til miljøet, og medarbejderne betales en ordentlig løn – bl.a. fordi Vin med Hjerte betaler en ordentlig pris for vinen og sælger med fast lav avance.
Vi skal smage 4 gode sydafrikanske vine og vil høre Steffen undervejs fortælle om de enkelte vine. Der vil blive serveret lidt let tapas til vinsmagningen.


Jazzkoncert
Kl.19:45-21:15 er der jazzkoncert i kirkesalen. Lyngby Baptistkirkes præst, Rune Funch, er oprindeligt uddannet sanger, og vil denne aften i selskab med to fabelagtige musikere, kendt fra det københavnske jazzmiljø, byde på  såvel kendte traditionelle jazz-standards som egne kompositioner og arrangementer samt danske og svenske folkeviser og aftensange.

Trioen består af:

Rune Funch - Vokal

Lars Emil Riis - Piano

Tomas Raae - Kontrabas

Det vil være muligt at få kaffe og te eller købe et glas vin under koncerten.


Pris for vinsmagning og jazz er 250 kr. pr. person
Deltager man kun i enten vinsmagningen eller koncerten, så er prisen 150 kr. pr. person.


Tilmelding sker ved at indbetale deltagerbetalingen på MobilePay til 42610972 og i afsenderfeltet skrive hvad I tilmelder jer (Vin&Jazz, Vin, Jazz).
Sidste frist for tilmelding til Vin og Jazz er mandag den 19.februar. Der kan købes adgang til koncerten ved døren uden tilmelding.

bottom of page